Vigtigt for alle skytter!

Udgivet den 10. april 2025 - 12:26

Kære medlemmer

Skydning.jpgGennem de senere år er våbenlovgivningen gradvist blevet mere restriktiv og selv om ikke alt sammen giver mening i praksis, så skal IFK naturligvis stadig overholde loven. 
Vi vil derfor lige præcisere reglerne for at have sin våbenlicens i foreningen.

Som aktiv skydende medlem af IFK, kan du også ansøge om våbenlicens til dit eget sportsvåben.
For at være registreret som aktiv skydende i IFK, så skal du registreres for 6 skydninger om året. (6 skydedage)  og gældende fra JAN 2025, så skal mindst 2 skydninger være gennemført lokalt ved IFK. Der er lovkrav om at vi skal kende vores medlemmer og se dem regelmæssigt.

Hvis ikke du kan det, så skal du nok ikke have dit eget våben, men benytte dig af IFK låne våben.
 
Skal du udsendes eller udstationeres, så henvend dig til udvalget og lav en aftale. Vi kan evt. opbevare dit våben for dig mens du er væk.
 
Du skal også fremvise dit våben til det årlige våbeneftersyn.
Der vil blive indkaldt via idrætsmeddelelser og her på hjemmesiden med en række datoer i november  - december hvert år. Det er lovpligtigt at møde op og vi skal kunne gøre rede for medlemmernes våben. Kan vi ikke det, så skal vi tilbagekalde våbenlegitimationen, hvorefter våbnet skal flyttes til en anden klub, hvor medlemmet så er skydende, eller deponeres ved politiet.
Har du problemer med at komme til de indkaldte eftersyn, så kontakt udvalget på forhånd og lav en aftale. Møder du ikke op til eftersyn, så skal jeg sende et varsel om tilbagekaldelse af våbenlicensen.
 
Vi arbejder på at få skydetid i Munklinde, så medlemmer uden adgang til Flyvestation Karup også kan skyde, men det har stadig lidt lange udsigter.
Der er også kommet en række nye regler for skytteforeninger, der lægger nye regler og registreringer ned over IFK. Dem arbejder vi sammen med DMI på at løse.
Tags: