US Marines maraton

Udgivet den 3. januar 2019 - 9:41

Pentagon.jpgI perioden 25 OKT -01 NOV 2018 var 5 mand fra IFK i Washington for at deltage i Marine Corps maraton. Turen forgik i samarbejde med Skive kaserne og veteraner fra hele landet.
Vi var 26, som havde valgt at løbe maraton eller 10 km. Selve turen foregik under organisationen Allied Forces Foundation (AFF), som støtter sårede soldater og deres familier. Dette gjorde at man skulle donere 300 $ til AFF for at deltage. Men så sørgede de for alt det praktiske under turen.

Dag 1. Da vi landede i Washington, stod United Service Organisation (USO) klar til at modtage os. I mens vi ventede på vores bus, kunne vi gå ind på USO kontoret i lufthavnen for at spise og slappe af. Alt sammen gratis, og det er jo noget vi jyder kan lide. Så, hvis I rejser i USA, så kan man altid gå ind på de kontorer i lufthavnen for at lægge sin bagage, sove eller spise gratis.

Da bussen kom, var alle deltagerne klar til at komme til Quantico for at sove. Vi skulle bo på et hotel lige uden for Marine korpsets kaserne. En kaserne med lidt større forhold en i lille Danmark. Der arbejder ca. 30.000 mand på basen. Så bare det at køre igennem basen tog en halv time.

Dag 2. Skulle vi til FBI for at se, hvorledes de arbejder. Et meget spændende besøg, som dog blev lidt forstyrret af sagen med brevbomberne. Vi blev briefet i hvorledes man undersøger bombesager (Bomben under Boston Maraton), samt i de våben man konfiskerer under diverse anholdelser (Bla. En 6 løbet maskinkanon, som kunne skyde 3.000 skud i minutten. Konfiskeret ved en privat person, som mente at hans ven skulle kigge ind i løbet med en lommelygte for at se hvad der sker når man trykker på aftrækkeren). De konfiskerer lidt andre våben end vi konfiskerer i Danmark.
Efter FBI kørte vi til Washington for at se Arlington kirke gården. Kirkegården er det sted i USA, som alle tjenestegørende, samt deres koner/mænd kan vælge at lade sig begrave på. Det er uvist for os, hvor mange der er begravet på kirkegården, men over 470.000. Der begraves ca 10 mand/kvinder om dagen, så det er et travlt sted. Vi fik en briefing om, hvorledes vagterne træner for at passe på den ukendte soldats grav og så var det tid til at gå rundt og kigge på de forskellige grave, herunder Kennedy´s grav.

Efter kirkegården trængte vi til at få noget at spise, så vi blev kørt ind til Cheescake Factory, som sponserede aftensmaden. Spis og drik hvad du kan, igen et hyggeligt besøg for os jyder.

Dag 3. Denne dag blev vi kørt ind til den løbemesse, som blev afholdt i forbindelse maratonen. Der skulle vi afhente vores løbenummer, samt se om der var nogle gode tilbud på løbeudstyr. Der blev shoppet lidt og fortalt gode historier om tidligere deltagelse i maratonen. Efter at have vandret rundt i mellem 30.000 deltagere i maratonen og 10.000 deltagere i 10 km, blev vi kørt til Union Station, som sponserede middagsmaden (Pastaparty). Efter pastaparty gik vi en tur til Kongressen, hvor vi fik en rundvisning. Meget spændende og det kan klart anbefales at tage den rundvisning, hvis man er i Washington.

Dag 4. Dagen hvor der skulle løbes. For at komme igennem sikkerhedskontrollen inden løbet, kørte vi fra hotellet kl 0400. Så det var lidt trætte løbere, der efter kontrollen sad og ventede på at gå ned til start. Starten gik kl 0755 efter den sædvanlige amerikanske tilgang til sådanne arrangementer. Faldskærmsspring med flaget, overflyvning af Osprey´s, samt den amerikanske nationalsang. Starten gik ved et skud fra en 105 mm Houwitzer. Vi var nogle stykker som havde placeret os langt nede i starten og det tog bare 20 min at komme over startstregen. Ruten forgik langt hen af vejen igennem Washington midtby med alle monumenterne. Så hovedet skulle holdes højt undervejs, så man nød turen. Der var samtidig udkommanderet 5.000 Marines, til at lange vand og Gatorade ud til løberne undervejs. Efter løbet havde AFF sørget for provianten i teltet, så der blev svælget en stor stak pizzaer ned, samt lidt øl.

Dag 5. Hviledag efter maraton. Ikke alle kunne gå helt normalt, men det lykkedes alle at komme ned til morgenmad inden vi kørte ud til det store shopping center for at kigge på varer. Dagen blev sluttet af med et besøg ved Legion 28.
Legion 28 er en veteran forening, som gælder veteraner fra Vietnam krigen og op til i dag. Der er ingen tvivl om respekten for os som deltagere, samt som veteraner. Det blev en hyggelig aften med levende musik, gratis drikkevarer og selvfølgelig det obligatoriske BBQ.

Dag 6. Dagen hvor der skulle tjekkes ud at hotellet og køres ind til Pentagon for at se denne store bygning med ca. 26.000 ansatte. Bare i bygningen er der 4 postnumre. Besøget blev dog forsinket lidt pga alle skulle kontrolleres inden man kunne komme ind. Dette havde de vist ikke styr på, så der gik et par timer med at komme ind. Efter at vi kom ind blev vi briefet af den helt store Sergeant Major for US Marines. Det blev en stor salgstale hvorfor vi var en stor familie, for at sikre freden i verden.

Sidst på dagen var det på flyveren om hjem til Danmark

Skulle man nu have fået lyst til at prøve sådan en tur i 2019. Så arrangeres der en info aften i februar, hvor undertegnede vil fortælle om turen.
Indtil da kan man se endnu mere om løbet på USMC hjemmeside: http://www.marinemarathon.com/

 

SSG Jørn Svensen

HW-SEL-011

Helicopter Wing Karup

Tlf. 72842128

Mobil. 21417322

Tags: