Stephanie Berner tog sølv og bronze til K9 VM

Udgivet den 30. maj 2016 - 9:46

image1.JPGStephanie og Balto deltog i K9 Prosport VM. Det er et amerikansk program, som har flere forskellige elementer, men der er en hel del beskyttelses arbejde. 

Alle konkurrencerne er forskellige, i indhold og miljø og derfor ved man aldrig 100% hvad man kan blive mødt af. Det stiller store krav til hundens niveau.

I 2015 har paret deltaget i 2 divisioner: Personlig Beskyttelses divisionen samt Patrulje divisionen.

Patrulje divisionen adskiller sig, ved at være uden halsbånd og line - desuden skal man kunne kalde hunden tilbage, efter den er sendt efter en løbende mand (inden den får bidt ham) og den skal kunne holde styr på 2 figuranter, der begge får prøver at overfalde hundeføreren.

I slutningen af året blev der lavet en samlet point opgørelse - her blev de samlet nummer 2 i Patrulje divisionen, samt nummer 4 i Personlig beskyttelses divisionen.

Det var 2. pladsen der gav dem en udtagelse til VM, som foregik i Dallas, Texas.

Stephanie skulle selv finde pengene til VM turen og søgte IFK om støtte. I henhold til vores elite policy, så vil vi gerne hjælpe medlemmer, der skal afsted til NM, EM og VM og ikke bliver financieret af landsholdet. Det blev til en lille hjælp, men mange bække små!

Stephanie sendte dette indlæg:  

Dette betød at vi den 13. marts 2016 stod på en flyver, meget tidligt om morgenen, med retning mod Fort Worth, Dallas, Texas.

K9 ProSport er et amerikansk program, som en af vores dygtigste militære hundeførere har fået til Danmark. Programmet udskiller sig på flere måder – fx er det åbent for alle racer, også uden stambøger. Desuden er det forskelligt hvad man bliver udsat for, fra gang til gang – selvfølgelig er der nogle faste elementer man kan træne på, men generelt skal man være forberedt på lidt af hvert! Programmet tester for alvor hundens evne til at beskytte sig selv og sin fører, i et presset miljø med mange distraktioner. Ideen er at programmet skal producere nogle af de skarpeste hunde til forsvar/beskyttelse.

image2.JPGVi blev indkvarteret på et udmærket hotel – da vi selv skulle forestå alle udgifter til hotel og transport, var det vigtigt at finde noget der var billigt, men samtidig kunne give mig og min hund den fornødne ro til at blive klar til konkurrencen den 19. marts. Heldigvis fik hunden lov at bo gratis, da det var en tjenestehund – amerikanerne virker utroligt begejstrede for tjenestehunde, og militært personel i det hele taget.

Tilvænningen gik rigtig fint, specielt fordi vejret lige så stille blev mere og mere ”dansk”, i den forstand at det blev mere køligt i løbet af ugen. På selve konkurrence dagen, var der bestemt nerver undervejs – men som vi så småt kom i gang aftog de lidt efter lidt. Selvom vi kun var udtaget i patrulje divisionen, var det tilladt at deltage i Personlig Beskyttelse også. I begge divisioner var der stillet et vandbassin op, samt noget hegn og nogle andre forhindringer, som hunden skulle passere, for at komme hen til figuranten. Det blev faktisk sværere end man lige havde troet, ”når musikken spillede”. Dog gik det ikke værre, end at det blev til en 3. plads i Patrulje divisionen, og en 2. plads i Personlig Beskyttelse, som jeg faktisk slet ikke var den vi var udtaget til!

Alt i alt, er jeg rigtig glad for at have fået denne oplevelse med min tjenestehund, det har bestemt været givtigt rent fagligt, og på det personlige plan.

Tags: