Seneste COVID opdateringer pr 11 DEC

Udgivet den 7. december 2020 - 15:37

COVID.jpgIndendørs idrætsaktiviteter lukkes nu ned i yderlig 31 kommuner, herunder hele region Midtjylland og nationale retningslinjer om max 10 voksne eller max 50 børn og unge forlænges til 28. februar. Dertil har flere kommuner lokalt opfordret foreningerne til at lukke eller drosle ned. DGI og DIF bakker op om opfordringerne. Her får du information for, hvad alt det nye betyder for IFK.


Idrætsforeninger i hele Danmark bliver berørt af de COVID-19-restriktioner, der blev meldt ud af regeringen på pressemødet den 10. december.

De landsdækkende restriktioner, der bl.a. går på, at max 10 voksne kan samles, forlænges til 28. februar. Desuden kommer der yderligere restriktioner for i alt 69 kommuner.

Ændringerne får stor betydning for idrætsforeningerne, der i forvejen har haft et vanskeligt år som følge af COVID-19. DIF og DGI håber, at de nye tiltag hurtigt får den ønskede effekt, så restriktionerne kan ophæves, og vi igen kan mødes i idrætsforeningerne.

Ændringerne betyder:

Restriktioner i 69 kommuner, herunder hele region Midtjylland.

For IFK er der følgende restriktioner fra 10. december til 3. januar:

 

  • Al indendørs idræt lukkes ned
  • Udendørs idræt kan fortsat gennemføres, når de øvrige retningslinjer følges
  • Forsamlingsforbuddet om max 10 personer gælder alle uanset alder
  • Myndighederne opfordrer til, at man tager restriktionerne fra sin hjemkommune med sig, hvis man krydser kommunegrænsen. 
  • Professionel idræt er fortsat undtaget
  • Tilladelsen til 500 tilskuere inkl. deltagere gælder kun udendørs – ikke indendørs

Landsdækkende restriktioner forlænges til 28. februar
 

  • Frem til 28. februar gælder forsamlingsforbuddet på max 10 personer. Børn og unge tog med 21 år er undtaget, dvs. grænsen for børn og unge er på 50 personer for idræts- og foreningsarrangementer uden overnatning. Dette gælder kun i kommuner uden særlige restriktioner.
  • Det anbefales, at sociale arrangementer aflyses.
  • Se de gældende retningslinjer på www.dif.dk/corona og www.dgi.dk/corona


Yderligere kommunale restriktioner eller opfordringer
 

  • Flere kommuner kan blive omfattet af de samme restriktioner som i de 69 kommuner, hvis smittetallene stiger lokalt. Eventuelle ændringer vil blive meldt ud af myndighederne.
  • En række kommuner har lokalt indført restriktioner, hvor de opfordrer til at neddrosle eller lukke ned for aktiviteter med afsæt i lokale smittetal.

Alle idrætsforeninger anbefales at holde nøje øje med, om der kommer lokale restriktioner, der kan påvirke idrætsaktiviteterne. Restriktionerne kan komme med kort varsel.


En svær tid for idrætsforeningerne

Ændringerne medfører – igen – en stor opgave for idrætsforeninger og frivillige.

I DGI og DIF sender en stor tak til de mange frivillige i idrætsforeningerne, der har formået at holde gang i aktiviteterne og skabe lys i mørket.  DGI og DIF, at de tiltag, der nu indføres, hurtigt får effekt, så vi igen kan mødes på mere normal vis i idrætsforeningerne.

DGI og DIF bakker op om tiltagene, men der er brug for opbakning både blandt frivillige og medlemmer og fra samfundet i øvrigt, så vi kan bevare gejsten i en svær tid.

 

Hurtigt overblik for IFK

 

Særlige restriktioner
- frem til den 3. januar 2021

Indendørs idræt

 Ikke tilladt

(tjenestelig idræt principielt undtaget, men følg GK BST)

 

Udendørs idræt

 Tilladt, men max. 10 personer inkl. træner

 



Forsamlingsforbud

10 personer inkl. træner

(kun udendørs træning)

 

Stævner og turneringer

I praksis meget vanskeligt med et forsamlingsforbund på max 10 personer.

Man bør heller ikke deltage i stævneaktiviteter i kommuner med mindre restriktive regler.

 

 

"klubhuse" 

Må ikke anvendes

 

 

Tags: