Militært landshold i golf

Udgivet den 1. maj 2019 - 9:50

download.jpgKære golfere,

Forsvaret har ikke et militært landshold i golf, men Forsvarets Sundhedskommando, Center for Militærfysisk Træning, har tilbudt os deltagelse i Europamesterskaberne i golf jf. vedhæftede invitation.

Europamesterskaberne afholdes 25. august – 29. august 2019 ved Paris.

Jeg er udpeget til Chief of Mission og skal sætte holdet sammen med min holdkaptajn Ronny Starcke, der kan bestå af op til tre kvinder og op til seks mænd. Det skal således være golfspillere på absolut topniveau, og som vil gøre en aktiv indsats for at blive bedre. Du skal være villig til at træne individuelt og lægge den nødvendige fritid til. Da vi rejser og spiller som et hold, vil også de personlige egenskaber tælle med til den endelige udvælgelse og ikke kun de golfmæssige resultater. Derudover skal du forvente, at du selv betaler omkring kr. 3.000 til kvalifikationsturnering og spillertøj til Frankrig.

Der er ikke central finansiering.
Dette betyder, at hver myndighed, der har en spiller med, skal betale for deltagelsen i Frankrig (rejse og ophold). Det er min vurdering, at myndigheden kan forvente et træk på omkring kr. 7.000. Endeligt budget tilgår senere. Du skal derfor inden tilmelding sikre dig din chefs godkendelse og accept både af finansiering og deltagelse i de nødvendige perioder. Du vil under kvalifikationsturneringen og rejsen ikke optjene frihed (arbejdstidsneutral).

Der vil blive afholdt tre kvalifikationsturneringer.
Den første planlægges til gennemførelse allerede lørdag d. 18. maj kl. 1330 på Lyngbygaard og den anden gennemføres onsdag d. 26. juni kl. 1400 på Horsens golfklub med efterfølgende overnatning og deltagelse i Værnenes Match torsdag d. 27. juni på Stensballegaard. Endelige deltagere til Frankrig udpeges 30. juni.

Du skal være militært tjenestegørende i aktiv tjeneste eller ansat i reserven og du skal være amatør golfspiller.

Du tilmelder dig senest 15. maj 2019 ved at sende en mail til undertegnede (jaybee@outlook.dk) med følgende oplysninger:

 

Navn:

Adresse:

Alder:

Grad (på engelsk!):

Tjenestested:

Accept fra chef: Ja/nej.

Hjemme golfklub:

Hcp.:

Og du tilmelder dig første kvalifikationsturnering i golfboks (militært Golflandsholdssamling): https://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?selected={4E5BA52D-2166-4FD0-A6B9-705D3743A935}&language=1030#/competition/1982324/info

 

FORE!

Jan Bøcker Johansen 

Tags: