IFK nu med ny og mobilvenlig hjemmeside!

Udgivet den 3. januar 2016 - 15:01

web-general-responsive1.pngIFK kan med stor fornøjelse præsentere vores nye hjemmeside, som er designet i en lys og venlig stil, baseret på Dansk Militært Idrætsforbunds´s layout og som vi håber passer vores brugere. Hjemmesiden er bygget mere overskueligt op og bygger på nyeste teknologi og tilpasses automatisk til din PC, tablet eller din smartphone.

Ny struktur og nye funktioner

Den nye hjemmeside indeholder bl.a. kategori opdelte nyheder og en dynamisk online kalender med forskellige visninger. Du kan tilmed abonnere på stævnekalenderen i et RSS FEED i din browser.

Vi vil fremover også gøre mere brug af online tilmeldinger til bl.a. møder og enkelte stævner, hvor tilmelding ikke foregår via eksterne kanaler.

Det er vores håb, at hjemmesiden vil blive rigtig meget besøgt og lever op til de forventninger, man måtte have.

Den gamle hjemmeside lukkes om kort tid. Domænenavnet www.ifkar.dk vil dog komme til at pege på den nye hjemmeside, som du fremover finder her på adressen: www.ifkar.dmif.dk.


Rigtig god fornøjelse!

Tags: