Tidligere formand for Idrætsforeningen Flyvestation Karup og et af de store navne i dansk idrætshistorie Niels Holst-Sørensen døde tirsdag 24 oktober 100 år gammel.

Kaptajnløjtnant Niels Holst-Sørensen blev IFK første formand 08 august 1951 og lagde byggestenene til den videre udvikling. Den gang var det nødvendigt at opkræve 2,50 kr. pr. måned for at opbygge noget kapital til arbejdet. i 1959 fandt det dog et mere passende niveau på 50 øre pr måned.

Niels Holst-Sørensen vil især blive husket for sin succes ved EM i atletik i 1946, hvor han vandt guld på 400 meter og sølv på 800 meter, samt sine mange år som medlem af den internationale olympiske komité, IOC.

Men også uden for idrætten opnåede Niels Holst-Sørensen stor succes. I 1970 blev han generalmajor og chef for det danske flyvevåben, hvilket han var frem til 1982, og i de efterfølgende fire år var han Danmarks repræsentant i NATOs militærkomité.

Niels Holst-Sørensen blev født i Stakroge i Vestjylland den 19.ans karriere som løber begyndte i Herning Gymnastik Forening lidt længere nord på. Her udviklede han sig til Danmarks bedste på 400 og 800 meter for siden at også at blive en af verdens bedste.

Talentet var så stort og åbenlyst, at han i 1941 blev kåret til Årets fund i dansk idræt af dagbladet Politiken.

Men på grund af 2. verdenskrigs udbrud i 1939, blev De Olympiske Lege i både 1940 og 1944 samt EM i atletik i 1942 aflyst. Derfor var det først i 1946, at Niels Holst-Sørensen fik chancen for at vinde medaljer ved et stort mesterskab.

Niels Holst-Sørensen havde ellers haft gode chancer for at vinde OL-medaljer i 1944, idet han i 1943 var verdens hurtigste på 400 meter, og i 1944 var han næst hurtigst i verden på den dobbelte distance. Samme år skiftede han til Københavns Idræts Forening.

EM i atletik i 1946 blev afholdt i Oslo, og her kulminerede Niels Holst-Sørensens karriere som løber. På 400 meter blev han løbende i den yderste bane en suveræn guldvinder i tiden 47,9 sekunder – 0,4 foran franskmanden Jacques Lunis.

På 800 meter blev han kun lige akkurat slået af Rune Gustafsson fra Sverige, som snuppede guldet i tiden 1.51,0. Den dengang 23-årige dansker var kun 0,1 sekund efter.

Også på 4x400 meter var Niels Holst-Sørensen med til at sikre Danmark succes, idet han sammen med holdkammeraterne blev nummer fire på den lange stafet.

Ved De Olympiske Lege i London i 1948 var der fra dansk side store forhåbninger om, at Niels Holst-Sørensen kunne vinde en medalje på 800 meter. Men her måtte han nøjes med en niende- og sidsteplads i finalen.

En del af forklaringen på, at det ikke blev til en bedre placering, var, at Niels Holst-Sørensen på det tidspunkt var i gang med den militærkarriere, der siden førte ham til tops i flyvevåbnet. Derfor blev Legene i London også afslutningen på hans aktive karriere. Selv om han kun var 25 år.

Han vandt 18 danske mesterskaber 1943-1947 og i mange år frem var det dog stadig Niels Holst-Sørensen, der havde de danske rekorder på de to distancer.

Hans rekord på 800 meter fra 1943 holdt frem til 1954.

Til trods for, at Niels Holst-Sørensen en gang var blandt de fem nominerede, er han aldrig kommet i dansk idræts Hall of Fame, som Danmarks Idrætsforbund var med til at stifte i 1992. Og han kommer det heller ikke, medmindre reglerne for optagelse bliver ændret. Til gengæld blev han tildelt DMI hæderstegn i 1970, da han som generalmajor var chef for Flyvevåbnet.

Niels Holst-Sørensen havde mange forskellige opgaver i IOC og var især kendt for at have fokus på, at sportsfolkene skulle have de bedste mulige forhold.

I 2002 stoppede Niels Holst-Sørensen som IOC-medlem og blev afløst af Kai Holm, som på det tidspunkt var formand for Danmarks Idrætsforbund.

Den tidligere europamester i atletik kunne nemlig ikke sidde på posten længere, da han samme år fyldte 80 år og ramte aldersgrænsen. Siden er den sat ned til 70 år.

Niels Holst-Sørensen var æresmedlem af IOC frem til sin død, og også efter sin tid som ordinært IOC-medlem dukkede op han op ved diverse idrætspolitiske arrangementer og blandede sig i debatter.

Hvor meget Niels Holst-Sørensen har fyldt, har de færreste i dag nok en fornemmelse af. Ikke mindst fordi han var et meget beskedent menneske, der aldrig pralede af sine præstationer – hverken som sportsmand eller idrætspolitiker.

Men der hersker ingen tvivl om, at Niels Holst-Sørensen har været en af de mest markante skikkelser i dansk idræt, netop fordi han spillede så stor en rolle på to forskellige fronter.

Med andre ord er det ikke bare vores første formand vi har sagt farvel til, det er også et af dansk idræts helt store navne, der nu er sagt farvel til.

Ære være Niels Holst-Sørensens minde

CREDIT

Basseret på tekst fra: Marco de los Reyes