DMI/DMO fægtning resultater

Udgivet den 24. maj 2017 - 12:40

20170518_fægtestævne -221 (1).jpgIFK var 18-19 maj vært for det traditionsrige DMI mesterskab i Fægtning. Det har faktisk været på programmet i 99 år, lige så længe som DMI har eksisteret.

Desværre var vi igen ramt af afbud og manglende tilmeldinger fra alle idrætsforeningerne. Vi selv blev ramt af skader og arbejde lige op til stævnet og alle fly 5-kæmperne var taget til et andet stævne, men heldigvis havde vi Rikke Johnsen fra JMTO til at forsvare vores ære. Det var Rikkes første militære stævne og hun lagde hårdt ud med at besejre begge de to andre kvindelige danske fægtere. Så skulle man tro at DMI mesterskabet i kvinde rækken var hjemme, men i DMI fægtning tæller alle alle kampe mod drengene også, så Rikke måtte nøjes med bronce. Det var kun på index, at hun manglede et par touchéer i at snuppe sølvet. Men rigtig flot kæmpet, det lover rigtig godt.

På billedet planter Rikke sit touché i brystet på I.V. Nielsen fra Skrydstrup, der ellers er indbegrebet af Dansk Militær fægtning.

20170518_fægtestævne -01.jpgOB Palle Mikkelsen, CH AFTC havde sagt ja tak til at åbne stævnet, hvilket blev gjort med stort overskud og en del viden om fægtningen og militær fægtningens historie. Palle modtog svenskernes skjold efter stævnet, som tak for at de måtte deltage og lovede samtidig at de ville stille flere hold næste år.

 

Tags: